… på hvordan det hele begyndte

”Our whole universe was in a hot dense state,
Then nearly fourteen billion years ago expansion started. Wait…
The Earth began to cool,
The autotrophs began to drool,
Neanderthals developed tools,
We built a wall (we built the pyramids),
Math, science, history, unraveling the mystery,
That all started with the big bang”
Barenaked Ladies – The Big Bang Theory Theme

Et godt sted at starte må være fra begyndelsen – sådan HELT fra begyndelsen. Med Big Bang (eller Der Urknall, som det så smukt hedder på tysk). At vi som art gør os overvejelser om hvordan universet blev skabt er både et ret gammel og et ret unik træk ved os mennesker (det er i hvert fald svært at forestille sig en hund eller en grindehval gøre sig de samme tanker).

Den dominerende videnskabelige teori vi i dag har om universets oprindelse har knap 100 år på bagen. Den første til at foreslå at universet udvider sig, var den belgiske astronom, professor i fysik og præst Georges Lemaître, som fremsatte teorien i 1927 på baggrund af Hubbles Lov. I 1931 tilføjede han at udvidelsen måtte ske fra ét enkelt punkt, som han kaldte “ur-atomet”.

Penzias og Wilson ved Horn Antenna i New Jersey i juni 1961. (Foto: NASA)

De første til at registrere baggrundsstråling fra universets begyndelse var Arno Penzias og Robert Wilson. Egentligt arbejdede de på et helt andet projekt med en stor kommunikationsantenne på Bell Telephone Laboratories i New Jersey. Der blev bare ved med at dukke noget støj op på deres målinger, som de ikke kunne forklarer og som var ret generende. De forsøgte alt muligt for at fjerne kilden til støjen. De afprøvede samtlige elektriske systemer, de rensede kontakterne og rengjorde for det de senere beskrev som “hvidt dielektrisk materiale” (duelort), men uden held. Det var først da de talte med Robert Dicke fra Princeton University, der ledte et projekt for netop at finde baggrundsstrålingen, at de fandt ud af hvad de ved et tilfælde havde fundet. Og først endnu senere fandt de ud af hvor banebrydende en opdagelse der egentligt var tale om. I 1978 fik de nobelprisen i fysik for opdagelsen.

Lige netop det her med at søge efter én ting, for så at finde noget helt andet, er en af de ting som jeg synes gør videnskab så spændende, for her er der virkeligt tale om grundlæggende ny viden om verden omkring os, og ikke blot en bekræftelse af noget som man med 99 % sandsynlighed vidste ville være sådan. Samtidig kan det dog også godt give det indtryk at virkeligt store opdagelser egentligt bare handler om at være heldig. Helt så enkelt synes jeg dog ikke det er, for uden en god portion tålmodighed, ihærdighed og ikke mindst nysgerrighed, var opdagelsen af Big Bang måske aldrig blevet til en opdagelse (i hvert fald ikke fra Penzias og Wilsons hånd).

En sidste ting: Hvis man indstiller et gammelt, analogt tv på en frekvens med flimmer, kan man faktisk få et glimt af Big Bang. En lille del af flimmeret skyldes nemlig kosmisk baggrundsstråling fra universets begyndelse.


Den primære kilde til dette indlæg er Bill Brysons “En kort historie om næsten alt” fra Gyldendal, som er en meget læseværdig introduktion til naturvidenskab – lige fra Big Bang til de første mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *