… på hvordan opfindelser ret tit er tæt forbundne, men nogle gange slet ikke er det

”Business, Numbers
Money, People
Business, Numbers
Money, People
Computer World
Computer World”
Kraftwerk – Computer World

Hvis man beder de fleste af os om at forestille os en ny opfindelse, vil resultatet i langt de fleste tilfælde være en mere eller mindre modificeret (men helt sikkert smartere) udgave af noget som allerede eksisterer. Det er virkeligt vanskeligt at tænke fuldstændigt ud af de vante rammer, så hvis vi skal forestille os hvilke store opfindelser vi har i vente om 20-30 eller 100 år, vil de fleste foreslå noget der ligner ting vi allerede kender – bare mindre, hurtigere, smartere og vildere. Henry Ford er ofte blevet krediteret for at sige: “Hvis jeg havde spurgt mine kunder hvad de ville have, havde de sagt hurtigere heste”. Det har Ford efter al sandsynlighed aldrig sagt(1)Det er et god anekdote, men der er ikke rigtigt noget der tyder på at Henry Ford har sagt det – tværtimod faktisk. https://hbr.org/2011/08/henry-ford-never-said-the-fast, men pointen er sådan set god nok. Vi finder på nyt ud fra det vi kender.

I bogen “How We Got to Now” taler Steven Johnson om “the adjacent possible” (2)Egentligt et begreb han har lånt fra den amerikanske biolog og forsker i komplekse systemer Stuart Kauffman., som vel kan oversættes til noget i stil med “det tilgrænsende mulige”. Vores ideer opstår på bestemte tidspunkter i historien, hvor rammerne giver plads til netop denne opfindelse. De opstår ikke fuldstændigt løsrevet og uafhængigt, men som synergier af andre ideer, og når tiden er den rette til dem.

Han skriver:

“How do we explain this breakthrough? (Det gennembrud som han beskriver her er hvordan lægen John Gorrie i midten af 1800-tallet begyndte at arbejde med kunstige kulde, men det er egentligt ikke så vigtigt for at forstå citatet. Det er dog også en ret interessant historie, men det må blive en anden gang, red.) It’s not just a matter of a solitary genius coming up with a brilliant invention because he or she is smarter than everyone else. And that’s because ideas are fundamentally networks of other ideas. We take the tools and metaphors and concepts and scientific understanding of our time, and we remix them into something new. But if you don’t have the right building blocks, you can’t make the breakthrough, however brilliant you might be. The smartest mind in the world couldn’t invent a refrigerator in the middle of the seventeenth century. It simply wasn’t part of the adjacent possible at that moment. But by 1859, the pieces had come together.”
Steven Johnson – How We Got To Now

Sådan er det i hvert fald for langt de fleste af os, men for nogle ganske få er “the adjacent possible” uden betydning. For dem er det ingen begrænsning at forestille sig opfindelser som teknologisk først vil kunne lade sig gøre mange år senere og som ingen referenceramme har i deres samtid. Det er personer som Leonardo da Vinci, som i slutningen af 1400-tallet og starten af 1500-tallet lavede skitser af ubåde, helikoptere og en lang række moderne våben; Nikola Tesla, der i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet eksperimenterede med trådløs kommunikation, teslaspoler, radiofjernstyring, blandt meget andet og endeligt er der Ada Lovelace, der i midten af 1800-tallet var en af verdens første programmører (hvis ikke den første), og mindst lige så vigtigt: formåede at beskrive nogle af de muligheder som computeren i fremtiden ville rumme. Hun forstod på den måde virkeligt at se udover “det tilgrænsende mulige” i sin samtid.

Akvarel af Ada Lovelace i midten af 20’erne malet af Alfred Edward Chalon i 1840. (Wikimedia Commons)

Programmøren der var forud for sin tid

Augusta Ada Byron blev født i 1815, som datter af et umage par – den højtuddannede og strengt religiøse baronesse Anne Isabella Byron og den udsvævende og løsslupne engelske poet og kvindebedårer Lord Byron (og ægteskabet holdt da også kun til året efter). Titlen som grevinde af Lovelace fik Ada i 1838, da hendes mand William King, blev gjort til jarl af Lovelace.

Allerede fra en tidlig alder var Ada interesseret i matematik og logik – ikke mindst tilskyndet af sin mor, der så det som et værn mod det, hun betragtede som skadelige indflydelse fra farens side. Som teenager mødte Ada den excentriske engelske opfinder Charles Babbage som arbejdede på en computer som han kaldte for “the Analytical Engine”. Babbage var i sig selv en visionær herre, med ambitioner om at skabe maskiner som hører den digitale tidsalder til med mekanik fra  industrialiseringen.

I løbet af 1842-43 oversatte hun en artikel som den italienske matematiker Luigi Menabrea havde skrevet om “the Analytical Engine”. Hun nøjedes dog ikke med at oversætte artiklen, men tilføjede også kommentarer til den. Det gjorde hun så omfattende at noterne blev ca. tre gange længere end den oprindelige artikel. Blandt de ting hun beskrev i noterne var hvordan “the Analytical Engine” adskilte sig fra Babbages tidligere opfindelse “Difference Engine” (hvor “the Difference Engine” kunne foretage én type udregninger, kunne “the Analytical Engine” programmeres vha. hulkort, og kunne derfor udføre flere forskellige funktioner) og et eksempel på en algoritme der kan  anvendes til at udføre disse udregninger. Ada skrev på dette tidspunkt altså de allerførste computerprogrammer – omtrent et århundrede inden nogen havde styr på at bygge computere som kunne køre disse programmer.

Det er omdiskuteret om Ada skrev programmerne selv, eller om hun fejlrettede og skrev videre på programmer som Babbage havde skrevet tidligere. Sikkert er det dog at hun allerede på dette tidspunkt havde visioner for hvordan maskinerne ville kunne bruges til formål, som rakte langt udover at være rene regnemaskiner.

Again, it might act upon other things besides number, were objects found whose mutual fundamental relations could be expressed by those of the abstract science of operations, and which should be also susceptible of adaptations to the action of the operating notation and mechanism of the engine. Supposing, for instance, that the fundamental relations of pitched sounds in the science of harmony and of musical composition were susceptible of such expression and adaptations, the engine might compose elaborate and scientific pieces of music of any degree of complexity or extent.
Luigi Federico Menabrea & Ada Lovelace – Sketch of the Analytical Engine invented by Charles Babbage

Det kræver kun et hurtigt blink på vores hverdag, for at se i hvor høj grad Ada fik ret i sine forudsigelser om hvilke potential computere vil rumme, ikke bare som talknuser, men som en maskine som kan manipulere symboler, hvor tal bare er en af mulighederne.

Hvad så nu?

Hvilke “adjacent possibles” omgiver os nu og hvilken teknologi, som ligger 100-150 år ude i fremtiden, ville Ada beskæftige sig med hvis hun levede i dag?

Teknologier som kunstig intelligens og maskinlæring har de seneste år stået for en række interessante landevindinger. I 2016 vandt AlphaGo første gang over en professionel Go-spiller, i december 2016 havde Googles selvkørende biler kørt 3.219.000 km, i januar 2017 slog computer Libratus fire professionelle pokerspillere og i februar 2017 arbejdede mere end 100 virksomheder med maskinelæring i sundhedssektoren(3)Man kan få et overblik over de mere end 100 virksomheder her: https://www.cbinsights.com/blog/artificial-intelligence-startups-healthcare/. Meget ser derfor ud til at tiden er moden til såkaldt stærk eller hård kunstig intelligens, altså kunstig intelligens som er på linje med eller endda overgår menneskets intelligens. Det er derfor et bud på en vor tids “adjacent possible” (4)En af mine yndlingslister på Wikipedia er “List of emerging techologies”. Selvom den har fået “This article’s factual accuracy is disputed”-stemplet, er der alligevel mange spændende ting at dykke ned i, så man kan let få et eftermiddag til at gå der. https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_emerging_technologies.

Hvilke opfindelser der venter os om 100 eller 150 år, sidder der sikkert en Ada et sted derude og arbejder med. Vi andre må væbne os med tålmodighed.

En sidste ting (og apropos kunstig intelligens): Selv for en visionære som Ada, kan der være grænser for hvor langt forestillingsevnen rækker. Ada afviste i kommentarerne til artiklen muligheden for kunstig intelligens (alene det at hun gjorde sig overvejelser i den retning, må dog siges at være ret imponerende).

“The Analytical Engine has no pretensions whatever to originate anything. It can do whatever we know how to order it to perform. It can follow analysis; but it has no power of anticipating any analytical relations or truths. Its province is to assist us in making available what we are already acquainted with.”
Luigi Federico Menabrea & Ada Lovelace – Sketch of the Analytical Engine invented by Charles Babbage


Inspirationen til dette indlæg kommer fra Steven Johnsons fascinerende bog “How We Got To Now”, hvori han beskriver seks innovationer (glas, kulde, lyd, renlighed, tid og lys) som har skabt den moderne verden, og viser deres betydning og udvikling op gennem historien.

Noter   [ + ]

1. Det er et god anekdote, men der er ikke rigtigt noget der tyder på at Henry Ford har sagt det – tværtimod faktisk. https://hbr.org/2011/08/henry-ford-never-said-the-fast
2. Egentligt et begreb han har lånt fra den amerikanske biolog og forsker i komplekse systemer Stuart Kauffman.
3. Man kan få et overblik over de mere end 100 virksomheder her: https://www.cbinsights.com/blog/artificial-intelligence-startups-healthcare/
4. En af mine yndlingslister på Wikipedia er “List of emerging techologies”. Selvom den har fået “This article’s factual accuracy is disputed”-stemplet, er der alligevel mange spændende ting at dykke ned i, så man kan let få et eftermiddag til at gå der. https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_emerging_technologies

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *